Koldby Optik

Briller på Østerbrogade

koldby-spejl.jpg

Vores livsprojekt

Koldby Optik ejes af Maria og Peter Koldby.

Vi etablerede Koldby Optik tilbage i 2005.
Vi er begge uddannede optikere fra optikerskolen i 2001.
Sammen udlever vi drømmen om en selvstændig, hyggelig og topprofessionel butik, der summer af atmosfære og passion for briller.

I 1995 sagde Peter farvel til hjemstavnen Århus for bo i London inden optikerstudiet.
Peter er uddannet fra THIELE Briller i Købmagergade, København og har erhvervserfaring fra Poul Stig Briller i København.

Maria har tidligere arbejdet hos Øjenlæge Thygesen i Frederikssund og i Synoptik i Malmø. Maria er født og opvokset i Døllefjelde på Lolland og uddannet i Profil Optik i Køge.

Privat har vi været sammen siden 1997 og blev gift i 2004. Sammen har vi vores dejlige datter Isabella på 12 år. Vi har boet på Østerbro siden 1998 og elsker bydelen.

Som en manifestering af vores lokale tilhørsforhold, arbejder Peter også som Formand i Østerbro Handelsforening. Desuden er vi stolte sponsorer i F.C. København og er medlem af FCK´s Erhvervsnetværk GOAL

Hver dag glæder vi os til at servicere nye og faste kunder.

196234_10150170404225751_6222230_n.jpg

Peter Koldby, Indehaver og optiker

Peter er 44 år og har været optiker og kontaktlinseoptiker i 17 år. 

Peters store interesse for det lokale Østerbro har resulteret i at han idag er Formand for Østerbro Handelsforening og fungerer som "GruppeAnfører" for F.C. Københavns SponsorNetværk GOAL. 

Maria Koldby, Indehaver og optiker

Maria er 40 år og har været optiker og kontaktlinseoptiker i 17 år.

Maria har et skarpt øje for trends. Ikke kun tidens farver og faconer, men hun spotter også mulige fremtidige købsmønstre og kundeadfærd. Samtidig er Maria vores administrative styrke.

Marina-e1482074603865.jpg

Marina World Diemer, optiker

Marina er 52 år og har været optiker og kontaktlinseoptiker i 20 år.

Ud over at være uddannet optiker er Marina også Certificeret ID-Psykoterapeut. Marina bruger sin fritid på at lange gåture med veninderne og at være sammen med sine 2 piger.